Anlægsgartner i Herlev

Herlev Kommune beskriver selv, at det terrænnære grundvand i kommunen stiger. Årsagerne er blandt andet, at utætte kloakker bliver tætnet, at der indvindes mindre drikkevand, at mere regnvand håndteres lokalt, og at klimaet ændrer sig. Kommunen peger på tre områder i den sydlige del af Herlev, erhvervskvarteret samt Eventyrkvarteret og Musikkvarteret, som er belastet af vand på eller nær terræn.

Det vigtige for en haveejer er, at problemet ikke kun optræder efter skybrud. Står vandet også i tørre perioder, skyldes det som regel grundvandet og ikke nedbøren, og så løser en faskine sjældent noget. Vi ser derfor på hele grunden, før vi anbefaler en løsning, og arbejder oftere med terrænfald, dræn og forsinkelse end med nedsivning i de kvarterer, hvor vandet står højt.

Regnvandet fra størstedelen af Herlev ledes til Harrestrup Å-systemet gennem Kagså og Sømose Å. Kommunens kloakker er primært anlagt i perioden fra omkring 1940 til 1970 og dimensioneret efter datidens regnmønstre, og derfor er der fastsat en afløbskoefficient, som betyder, at du som grundejer selv skal håndtere en del af dit regnvand. Koefficienten er sat per matrikel og kan slås op hos kommunen, så tallet for din nabo er ikke nødvendigvis dit.

Skal regnvandet nedsives i en faskine eller et regnbed, kræver det tilladelse fra kommunen, og der er krav om afstand til både skel og beboelseshus. Nedsivning er desuden ikke tilladt på forurenede grunde eller i erhvervsområdet. Vælger man i stedet en ren forsinkelsesløsning, altså et bassin eller en tank der holder på vandet og slipper det langsomt, kræver det som udgangspunkt ikke tilladelse, og kommunen anbefaler netop den type løsning til grunde med højtstående grundvand.

I praksis betyder det, at valget mellem faskine og forsinkelse bør træffes ud fra, hvad jorden og grundvandet faktisk tillader på din adresse, og ikke ud fra hvad naboen har gjort. Vi bygger løsningen ind i anlægget fra begyndelsen, så render, bede og belægningsfald spiller sammen i stedet for at blive lappet på bagefter.

Herlev er en udpræget efterkrigskommune. Boliger fra halvtredserne udgør omkring en tredjedel af boligmassen, og perioden fra 1960 til 1979 står for godt fyrre procent, med en høj andel af række- og kædehuse. De ældste parcelhuskvarterer, Eventyrkvarteret og Musikkvarteret øst og syd for bymidten, er udstykket helt tilbage fra tyverne og rummer mange årtiers typehusbyggeri side om side. Haverne er derfor typisk modne, men anlagt efter en tid med andre krav til afvanding, end vi har i dag.

Under haven ligger flere steder metertykke lag moræneler, adskilt af lag af smeltevandssand og grus. Ler holder på vandet og sætter sig, hvis bundopbygningen ikke er komprimeret ordentligt. Det er en af de hyppigste årsager til, at en indkørsel eller terrasse begynder at slå bølger efter få år. Vi graver ud til fast bund, bygger op i lag og komprimerer undervejs, så fladen ligger, hvor den skal, også efter et par vintre.