Anlægsgartner i Lyngby

Kloakeringen i Lyngby-Taarbæk er hovedsageligt udført i årene fra 1920 til 1960'erne, og for at systemet ikke skal overbelastes, har hver ejendom en begrænset ret til at lede regnvand til kloakken. Retten kaldes afvandingsretten og udtrykkes som en procentandel af matriklens samlede areal. Regnvand, der falder på et areal svarende til afvandingsretten, må ledes uforsinket til kloak. Overskrides den, skal vandet fra de overskydende arealer nedsives på grunden eller forsinkes i et privat regnvandsbassin. Bygger du nyt eller om, skal du dokumentere over for kommunen, at retten er overholdt.

Kommunen bruger selv et regneeksempel, der er værd at kende. En ejendom på 1.200 kvadratmeter med en afvandingsret på 20 procent må aflede uforsinket fra 240 kvadratmeter. Består det befæstede areal af 200 kvadratmeter tag og 100 kvadratmeter fliser, er retten overskredet, og der skal etableres et bassinvolumen på grunden. Kommunen regner efter DS 432, hvor tagflader og tætte terrænbelægninger tæller 1,0, belægninger med grus- eller græsfuger 0,8, grusbelægninger 0,6 og grønne områder uden belægning 0,1.

Det er netop dér, materialevalget bliver mere end en smagssag. En terrasse med grus- eller græsfuger tæller en femtedel mindre end den samme flade lagt helt tæt, og det kan være forskellen på, om der skal graves et bassin ned eller ej. Skal der alligevel forsinkes, regner kommunen i sit eget eksempel med 2,75 kubikmeter forsinkelsesvolumen pr. 100 kvadratmeter overskydende areal. Vi lægger tallene ind i planlægningen, så valget af belægning og brolægning træffes med kravet for øje og ikke bagefter.

Lyngby-Taarbæk er gennemskåret af to dybe dale, som begge strækker sig fra Furesø og videre gennem Lyngby Sø. Herfra løber Mølleådalen op mod grænsen til Rudersdal, mens den anden dal fortsætter østpå gennem Klampenborg Galopbane. Dalene har en ujævn bund med lavereliggende bassiner med søer og moser og mellemliggende, højere tærskler, mens kommunens centrale dele domineres af den flade Lundtofte Slette.

For en villahave i Lyngby betyder de højdeforskelle konkret arbejde. Ligger grunden på faldet ned mod søen eller mod jernbanen, skal terrasse og opholdsarealer bygges op i plane niveauer, og så bliver støttemure og kanter bærende for hele planen. Det afgørende sidder bag muren: dræn, geotekstil og et bagfyld, der leder vandet væk i stedet for at lade det presse på. Ligger haven derimod lavt i en af lavningerne, er det terrænfald og dræn, der skal på plads først, for her bliver vandet stående længere.

Kommunalbestyrelsen vedtog Kommuneplan 2025 i december 2025, og for boligområder fastlægger den, at bebyggelse, herunder faste hegn, skal trækkes mindst fem meter tilbage fra vejskel. Formålet er at sikre vejens åbne karakter og plads til beplantning ud mod vejen. Mod vej skal der desuden plantes en hæk, der skal opnå samme højde som hegnet, og der kan efter en konkret vurdering gives tilladelse til fast hegn tættere på vejskel på ejendomme, som er udpeget i kommunens støjhandlingsplan. Rammerne slår igennem via lokalplanerne, så det bindende krav på din adresse står i din lokalplan.

Mod naboskel er det hegnsloven, der gælder. Et hegn i selve skellet er et fælleshegn, et hegn langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter er dit eget hegn, og står hegnet længere inde, er det et indre hegn, som hegnsloven ikke regulerer. Kan naboerne ikke blive enige, er udgangspunktet en højde på 1,8 meter, og et eget hegn må være så højt som fælleshegnet plus afstanden ind til skellinjen. Naboer deles normalt om arbejdet og udgifterne til et fælleshegn. Skal der hegn og låger op, er det billigere at få aftalen og lokalplanen på plads først end at flytte hegnet bagefter.

Lyngby-Taarbæk Kommune har vedtaget retningslinjer for at udpege bevaringsværdige træer i lokalplanerne, og de udpegede træer fremgår af den enkelte lokalplans bilag. Et udpeget træ må hverken fældes eller beskæres uden kommunalbestyrelsens tilladelse, og gives der lov til at fælde, kræver kommunen, at træet erstattes med et træ af samme art. Kommunen udpeger både træer på vejarealer og private fællesveje og træer i private haver, når de er meget betydningsfulde for det grønne indtryk fra vejen eller bidrager til et områdes karakter.

Der er også en grænse den anden vej: kommunen udpeger ikke meget store træer på små grunde, hvis udpegningen reelt ville tage haven fra ejeren, og træer, der ikke er sunde, bliver heller ikke udpeget. I praksis betyder det, at rodzonen skal tegnes ind, før projektet er færdigt. Vi holder bundopbygning og kanter uden for rodzonen og kører ikke med maskiner under kronen. Skaden på et træ viser sig sjældent med det samme, og det er netop derfor, hensynet skal tages på tegnebrættet og ikke undervejs.