Anlægsgartner i Gladsaxe

De fleste steder i Gladsaxe er kloakken fælleskloakeret, altså løber regnvand og husspildevand i den samme ledning. Derfor har kommunen sat en grænse for, hvor meget regnvand hver ejendom må sende afsted. Grænsen hedder afløbskoefficienten, og den angiver, hvor stor en del af grundens areal der må befæstes og dermed ledes til kloak. Kommunen bruger selv det eksempel, at en afløbskoefficient på en sjettedel betyder, at der må afledes vand fra en sjettedel af grunden. Tallet er ikke ens i hele kommunen, men kan slås op på kommunens kort adresse for adresse.

Det interessante for en haveejer er, at materialet tæller med i regnestykket. Kommunen regner tagflader og tætte belægninger som asfalt og beton med koefficienten 1,0, belægninger med gennemtrængelige fuger med 0,8, grusbelægning med 0,6 og haver uden belægning med 0,1. Vælger du et fugebillede, der lader vandet passere, i stedet for en helt tæt flade, tæller den samme terrasse altså mindre. Det er en af de enkleste måder at få plads til flere kvadratmeter belægning og brolægning inden for den grænse, du nu engang har.

To ting overrasker ofte. Det kræver som udgangspunkt en ny tilslutningstilladelse, hvis du ændrer regnvandsmængden til kloakken, for eksempel ved et skur eller en ny flisebelægning. Og en indkørsel, der hælder mod offentlig vej, skal indrettes, så den afvander til grundens eget afløbssystem, typisk med et linjedræn. Vi regner arealerne igennem, inden vi går i gang, så du kender rammen på forhånd.

Gladsaxe Kommune har farvelagt hele kommunen efter, hvor godt jorden kan tage regnvand. I grønne og gule områder kan du forvente tilladelse til overfladeløsninger som regnbede, grøfter og lavninger, og også til en faskine. I gule områder må faskinen dog højst afvande 300 kvadratmeter, mens den begrænsning ikke gælder i grønne områder. I brune områder er nedsivningspotentialet dårligt, ofte fordi der er meget ler i jorden, og her kan du ikke forvente at få lov til at etablere en faskine. I røde områder står grundvandet meget højt, ofte under to meter fra jordoverfladen, og så må der slet ikke nedsives.

Farven på kortet er kun vejledende. Derfor laver man en nedsivningstest, også kaldet en infiltrationstest, på netop det sted i haven, hvor anlægget skal ligge, og det er testens resultat, der bestemmer størrelsen på faskinen eller regnbedet. Nedsivning kræver tilladelse, og der er afstandskrav: fem meter til boligen og to meter til skel og andre bygninger. Vandet skal desuden føres fem meter væk fra huset, før det nedsives, og rør eller rende skal have et fald på mindst to centimeter pr. meter.

Der er også en økonomisk side. Håndterer du mindst 50 procent af regnvandet på din egen grund, kan du få en del af tilslutningsbidraget til kloaknettet tilbagebetalt, og afkobler du det hele, oplyser kommunen beløbet til omkring 30.000 kroner. Muligheden forsvinder, når separeringen af regnvand når til dit område, så det er værd at få afklaret tidligt. Skal der alligevel graves i haven, er det billigst at tage håndteringen af regnvandet med i samme omgang som belægningen.

Gladsaxe rummer to vidt forskellige landskabstyper. Mellem Gammelmosevej og Frodesvej i nord og Gladsaxevej i syd er landskabet bølget og bakket, og morænebakkerne når flere steder 35 til 45 meter over havet med et højdepunkt på 51 meter ved Vandtårnsvej. Ned mod Utterslev Mose bliver bakkerne stejlere og ligger tættere, og mod vest afgrænses landskabet af den markante Kagsådal, der danner skel til Herlev.

Vest for Bagsværd bliver landskabet ujævnt og let kuperet med talrige lavninger, fordelt på to niveauer adskilt af en kløftfuret skrænt langs Skovbrynet og Skovdiget. Øst for skrænten ligger et lavt landskab med småbakker og søer, som især træder frem i villakvarteret omkring Nydam.

For haveejeren betyder det tre ting. Skrånende grunde skal optages i niveauer, og det er her støttemure og kanter kommer ind i billedet. I lavningerne står vandet længere, så planen for afvanding skal ligge, før belægningen bliver lagt. Og i den lerede del af kommunen afgør bundopbygningen, om en ny flade stadig ligger plant efter et par vintre. Derfor er udgravningsdybden og komprimeringen mindst lige så vigtige valg som selve stenen.

Gladsaxe Kommune har i sin kommuneplan en retningslinje om, at hegn og hække ud til offentlige byrum, veje og stier skal minimeres og maksimalt være 1,5 meter høje, så der er mulighed for øjenkontakt. Retningslinjen slår igennem via lokalplanerne, så det, der gælder på netop din adresse, står i den lokalplan, din ejendom er omfattet af. Skal der hegn og låger op mod fortovet, er det en god idé at få lokalplanen frem, inden højden bliver besluttet.

Træerne er den anden ting, der er værd at tjekke tidligt. Kommunen vedtog i 2019 en træpolitik, der både skal bevare de eksisterende træer og øge den samlede bestand, og den udpeger bevaringsværdige træer i arbejdet med nye lokalplaner for at beskytte dem mod fældning og uhensigtsmæssig beskæring. Er et af træerne på din grund udpeget, skal rodzonen tegnes ind, allerede før projektet får sin endelige form. Vi holder kanter og bundopbygning uden for rodzonen og lader være med at bruge arealet under kronen som oplagsplads. Både lokalplaner og kommunens kort bliver opdateret løbende, så tjek altid det gældende for din matrikel, inden spaden går i jorden.