Anlægsgartner i Søborg

Efter 1901 gik det stærkt. Ifølge Trap Danmark blev Søborg i løbet af få årtier den største bydel i kommunen. Grundejerne samlede sig allerede i 1905 i Søborg Grundejerforening, og i 1910 fik villabyen et vandværk på Gladsaxevej. Da grundene blev solgt, var der hverken kloak, vejbelysning eller skoler, og husene blev bygget, efterhånden som ejerne fik råd. Mange byggede med kamtakkede gavle og cementstuk, og i 1911 blev Søborg Forskønnelsesforening stiftet for at vejlede om pænere huse.

Langs Søborg Hovedgade står en del huse fra 1920'erne og 1930'erne, præget af bevægelsen Bedre Byggeskik. Kommunens registrant Huse i Søborg klassificerer flere af dem som bevaringsværdig arkitektur. Rækkehusene på Søborg Park Allé og bebyggelsen Marielyst er også udpeget som bevaringsværdige. Omkring 1930 lå der oven i købet industri spredt mellem villaerne.

Det giver haver, der er anlagt i forskellige årtier. Ved en fornyelse skal man derfor regne med, at der kan ligge rester af tidligere anlæg under græsset. Søborg ligger i et let kuperet morænelandskab, og i den sydlige og østlige del af kommunen dækker tykke lag moræneler over sand og grus. Leret holder på vandet, så fald og bundopbygning skal være i orden, før de nye sten bliver lagt.

Gladsaxe Kommune er i gang med at ændre reglerne for villakvartererne. Baggrunden er, at flere huse rives ned for at bygge nyt og større. Fra 2011 til 2024 blev 344 enfamiliehuse revet ned og genopført, svarende til fem procent af alle kommunens enfamiliehuse. Kommunen peger selv på, at det giver mere befæstet areal og mindre grønt, og at det påvirker afledningen af vand til kloakken.

I dag er villakvartererne reguleret af 7 byplanvedtægter og 43 lokalplaner, og i de fleste lokalplaner er bebyggelsesprocenten 25. Kommuneplan 2025 lægger op til et nyt grundlag, men det virker først, når der er lavet nye lokalplaner. Til det er der sat borgerinddragelse i gang i 2026. Indtil de nye planer foreligger, er det din nuværende lokalplan, der gælder.

Ud mod vejen gælder nogle regler, der er lette at overse. Stort set alle lokalplaner og byplaner i Gladsaxe har en byggelinje mod vej, og den må ikke overskrides af nogen form for byggeri. Et skur eller en carport i forhaven skal altså holde sig bag linjen, også selv om den ikke kræver byggetilladelse.

Skal indkørslen ændres eller renoveres, kræver overkørslen over fortovet tilladelse fra kommunen. Det gælder også, hvis du midlertidigt skal køre ind over fortovet under et byggeri. Skal der stå container, skurvogn eller materialer på fortov eller vej, skal der søges om en rådighedstilladelse. Kommunen anbefaler at tage billeder af vej og fortov før og efter, fordi skader betales af den, der har lavet dem.

Grundejeren har også pligter ud for huset. Hæk, buske og træer skal beskæres til skel, ukrudt fjernes fra skel til kørebanekant, og belagte arealer skal fejes. Gladsaxe Kommune bruger ikke kemiske ukrudtsmidler på fortove, stier og pladser, og du må heller ikke selv bruge dem der. Om vinteren skal fortov og sti ryddes for sne og saltes eller gruses, så snart der er glat. Kan du ikke nå det selv, kan vi tage både vinterservice og en fast plejeaftale.

Med Spildevandsplan 2021 besluttede Gladsaxe Byråd, at regnvand og spildevand skal skilles ad i to systemer. Kommunen er delt i 18 områder, og arbejdet sker i etaper over cirka 40 år. Mørkhøj er det første område. Skal haven alligevel graves op, er det en god idé at slå op på kommunens kort, hvornår turen kommer til din adresse. Så kan vi lægge regnvandet og belægningen, så de passer til det, der kommer.